Om os

Devoteam | Globicon er Danmarks førende Service Management-konsulenthus med +35 af landets dygtigste og mest erfarne konsulenter.

Kort fortalt sælger, implementerer og supporterer vi vores kunders løsninger baseret på partnersoftware. Vi arbejder med markedets førende produkter og har stærke kompetencer inden for både implementering og rådgivning på platforme som ServiceNow, Micro Focus og Apptio.

Den rigtige løsning for dig og din virksomhed

I Devoteam | Globicon lægger vi vægt på at levere en løsning, der passer til jeres virksomhed. Vores opskrift er sådan set enkel – via grundig dialog med jer opnår vi en solid forståelse for jeres behov. Du vil måske opleve, at vi er nysgerrige og stiller en masse spørgsmål – dette gør vi, så vi sammen kan finde frem til den rette løsning og ikke mindst kan tilrettelægge en god og effektiv proces dertil. På den måde bliver I bedre rustet til at levere et højt serviceniveau og kan opnå succes med jeres forretning. Fælles for vores kunder er, at Service Management er en væsentlig del af forretningens strategi.

I får altid en uforbeholden og ærlig rådgivning om vores leverandørers løsninger med øje for dét, der skaber størst mulig værdi for jer. Derfor skærer vi unødvendige features og moduler væk, så I kun betaler for det, I har brug for. Som kunde er du altid en vigtig del af rejsen, og bliver involveret i processen.

Dygtige, passionerede mennesker

I Devoteam | Globicon er vi der først og fremmest for dig som kunde. Vi har Danmarks dygtigste og mest erfarne konsulenter, som alle deler en passion for Service Management. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at rådgive om Service Management i øjenhøjde – altid med ærlighed og fleksibilitet i højsædet. Med afsæt i vores erfaring forsøger vi at inspirere og udfordre vores kunder til at høste mest mulig værdi i den løsning, vi implementerer. Vi arbejder meget agilt, og derfor kan vi nemt tilpasse os.

Det sikre valg

Med +30 vellykkede implementeringsprojekter i bagagen, er Devoteam | Globicon det sikre valg!

Vi har samlet vores erfaringer og skabt en veldokumenteret implementeringsmodel, der er tilpasset det danske marked. Dette sikrer dig en effektiv implementeringsfase og i sidste ende en løsning, der passer til jeres virksomhed og jeres processer.

Vi er det konsulenthus i Danmark, som har erfaring fra flest lokale implementeringsprojekter. Dette gavner dig som kunde, fordi vi har prøvet det meste før, og derfor ved, hvad der virker! Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i velafprøvede koncepter og løsninger.

En del af Devoteam Group

Devoteam | Globicon er en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 6.700 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. I Danmark er vi også repræsenteret med Devoteam A/S, der leverer ekspertrådgivning inden for digital forretningsudvikling og innovativ teknologi. Se hvad de kan tilbyde her

 

devoteam

Vi samarbejder med

Kontakt

Henrik Madsen

CEO
Devoteam | Globicon

Devoteam | Globicon

Lyngbyvej 2,
2100 København Ø       

Skovvejen 2A,
8000 Aarhus C     

+45 20 45 0700

Seneste nyt